Mød Nis og Nille
Vores nye nisseserie der bringer nissemagi til juletræet

I 2026 sneg to nisser sig ned i vores æsker i håbet om at finde hjem til dit juletræ. De to nisser er Nis og Nille. Brink Nordics nye nissepar i mundblæst glas. De to nisser pynter i tre forskellige motiver og skabt til alle, der holder af klassiske juletraditioner, hyggelige fortællinger og håndlavet julepynt med personlighed.
Nis og Nille er to søde og hjælpsomme nisser, hvis vigtigste opgave er at sprede ekstra nissemagi op til jul. Som alle andre nisser glæder de sig til at blive hængt på juletræet sammen med resten af julepynten. Men indtil den dag kommer, bruger de tiden på at mindes de mange juleeventyr, de har oplevet sammen.
Et nissepar med søde julefortællinger
I kollektion for 2026 møder du Nis og Nille, der sammen henter juletræet til præstegården, fletter søde julehjerter og hjælper mennesket med at pynte træet med flagrank. Tre små fortællinger om alt det Nis og Nille sammen har oplevet. Er du nysgerrig på Nis og Nilles fortællinger, så giver vi et lille indblik i hvad du kan forvente af det søde nissepar.
Nis og Nille Nåletræ
Da menneskene en december var længe om at hente juletræet ind i stuen, tog Nis og Nille sagen i egen hånd. De sneg sig ud fra loftet i præstegården og drog ud for at hente juletræet, så julen kunne begynde.
Nis og Nille Nullerhjerte
I en tid efter juletræet var hentet og pyntet, begyndte kulden for alvor at tage fat. Lille Nille var blevet godt frossen og puttede sig tæt op af Nis. Sammen besluttede de sig for at lave noget, så de kunne blive varme. Straks så de papir og saks ligge på bordet i stuen, og ideen om at klippe julehjerter blev skabt. De arbejdede tæt sammen om at blive færdig, så de kunne hænge julehjertet på juletræet.
Nis og Nille Flagfryd
På en stille aften efter menneskene i præstegården var gået til ro, beundrede Nis det pyntede juletræ. Efter noget tid syntes han, at der manglede noget på træet, og kiggede ned i kassen med julepynt. I kassen lå flagranken pænt og ventede på at blive hængt på træet. Han vækkede Nille, som var enig med Nis. Flagranken skulle hænges på træet. Sammen kravlede de ned af træet og op i kassen. Med lidt nissemagi fik Nis og Nille hængt flagranken på træet. Hele vejen rundt, op og ned mellem grenene.
Oplev Nis og Nille
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.