Den røde postkasse fortsætter i julemindet
Hvert stykke julepynt designet af Helge Brink har en relation til nordiske traditioner, historier og de minder, vi tager med os gennem livet. I 2026 har ét motiv fået en helt særlig betydning: den røde postkasse.
Den velkendte røde postkasse har i generationer været en fast del af det danske gadebillede og vores måde at kommunikere med hinanden på. For mange vækker den minder om en tid med håndskrevne breve, frimærker, julekort og ønskelister.
Postkassen og de danske juletraditioner
Særligt ved juletid spillede postkassen en vigtig rolle.
Her blev årets julekort sendt afsted til familie og venner, og som barn kunne en sirligt skrevet ønskeliste blive lagt i postkassen med håbet om, at den fandt hele vejen frem til julemanden.
Det var små handlinger, men også en del af julens traditioner. Minder om at skrive julekort ved bordet, sætte frimærket på kuverten og gå turen hen til den røde postkasse for at sende årets julehilsen afsted.
For dem, der husker det, kan ét enkelt motiv vække mange minder til live.
Fra dansk gadebillede til dansk historie
I dag ser hverdagen anderledes ud. I løbet af 2025 blev de røde postkasser taget ned rundt omkring i Danmark. Det betyder at 2026 er første år, hvor den velkendte postkasse ikke vil være til at se. I stedet vil postkassen nu være et symbol på en tid og en tradition, mange danskere kan huske.
Den røde postkasse fortolket som julepynt i glas
Med ønsket om at bevare fortællingen og føre minderne videre til nye generationer har Helge Brink fortolket den klassiske røde postkasse som et glasornament.
Et lille stykke mundblæst og hånddekoreret julepynt, der kan hænge på juletræet år efter år – og leve videre i fortællingen om breve, julekort og ønskelister til næste generation.
For nogle er den røde postkasse et stykke dansk historie. For andre er den et minde om julen, som den engang så ud.
Vores postkasse-kollektion består af:
POSTKASSE 5 CM 1851-2025

Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.