Få mere ud af glaspynten end blot til jul.
Glaspynt forbindes ofte med julen, men mange glasornamenter kan bruges langt mere end én måned om året. Mundblæst glaspynt i neutrale farver kan skabe stemning i hjemmet gennem hele vinteren. Senere kan æg, dyr og blomster bruges som dekoration til både forår, sommer og efterår.
Selvom størstedelen af vores glaspynt udspringer af juletraditionen, er flere ornamenter skabt i farver og former, der gør dem oplagte som dekoration resten af året.
Efter jul ændrer hjemmet ofte karakter. De stærke farver pakkes ned, og indretningen bliver mere rolig og enkel. Her kan glaspynt i neutrale nuancer stadig spille en smuk rolle.
Kogleornamenter i vintersæsonen

Et godt eksempel er vores kogleornamenter i varme, brune nuancer.
Formen er inspireret af naturens egne kogler og bringer en rolig stemning ind i hjemmet i en årstid, der ellers kan føles mørk og kold.
Lad dem hænge fra en dekorativ troldegren, eller saml en buket grene i en vase, hvor koglerne kan hænge frit.
Forår på påskegrenen

Når dagene bliver lysere og foråret begynder at vise sig, opstår en ny anledning til at bringe glaspynt frem i hjemmet.
Fuglesang, spirende planter og dyreliv i naturen inviterer til mere farve og lethed i indretningen. Den stemning finder man i vores mundblæste og hånddekorerede forårs- og påskeornamenter.
Hæng dem på en påskegren og lad dem bringe forårets første farver ind i hjemmet.
Blomster og dyr til sommer
Sommeren forbindes med varme, lange aftener og tid sammen med familie og venner.
Det er også en oplagt anledning til at gøre lidt ekstra ud af borddækningen. Brug blomster og fugle i glas som en del af bordets dekoration.
Du kan også hænge små sommerdyr i vores fyrfadsholdere. Lad levende lys og glasornamenter skabe en hyggelig stemning omkring bordet.
Nyd nordens fugle i efteråret
.jpg)
Når efteråret nærmer sig, begynder mange fugle at trække sydpå. Samtidig bliver vi mindet om de fugle, der bliver i Norden gennem vinteren.
Det kan være en smuk anledning til at lade fugleornamenter indgå i efterårets dekorationer.
Lad dem sidde på grene i en vase eller indgå i bordets pynt. Når efteråret går på hæld og vinteren igen nærmer sig, er tiden inde til at finde julepynten frem og lade glasornamenterne pryde hjemmet gennem hele juletiden.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.