En aften fyldt med forkælelse sammen med din mor.
Nogle gaver gives bedst som tid sammen.
Vi inviterer i anledningen af at det snart er mors dag indenfor til en rolig og stemningsfuld kundeaften. Tag din kære mor med, og del en særlig oplevelse sammen i vores magiske univers.
Aftenen byder på mulighed for at opleve vores dygtige malere helt tæt på. Se dem dekorere vores glasornamenter med penselstrøg og glimmer i hånden. Tilkøb og giv din mor et personligt glasornament med hjem, malet og skrevet særligt til hende. (Du kan også vælge at få malet et ornament selv)
Mens malerens arbejde udfolder sig, byder vi på en let anretning, og butikken står åben til en stille stund med inspiration, fund og glaspynt.
En aften med nærvær, håndværk og små øjeblikke, som din mor vil huske til evig tid.
Aftenen inkluderer:
- kl. 18.00: Vi byder velkommen
- Tid til at forkæle din mor
- Oplev vores dygtige malere i aktion, og få malet et ornament til din mor.
- Servering af lette anretninger
- Shopping og hygge i Butik og Pejsestue.
- Kl. 20.00: Tak for i aften!
Drikkevarer kan tilkøbes i vores Café og Pejsestue.
VIGTIGT: Der tages forbehold for ændringer i indhold i programmet eller aflysning ved for få tilmeldte.
Købte billetter kan ikke fortrydes, annulleres eller refunderes.
Arrangementet gennemføres ved tilstrækkelig tilmelding. Aflyser vi arrangementet, vil du modtage penge retur i form af gavekort til vores webshop.
Bemærk: Der kan blive taget billeder og video til brug på sociale medier (Facebook & Instagram) til arrangementet.
Hvis du ikke ønsker at deltage i dette, bedes du give besked på selve dagen.